Menu

Ny i KFUM?

1. Indledning
Velkommen til KFUMs Boldklub. Vi er glade for, at du eller dit barn har valgt at engagere sig i vores klub. Denne side forsøger at samle praktiske oplysninger, som du kan have behov for at kende til som ny i klubben.

2. Kontaktpersoner
Bestyrelsens medlemmer kan findes i højre side af denne side. Øvrige trænere og ledere kan findes på holdsiderne, som kan findes på www.kfum-fodbold.dk --> Hold --> Vælg det pågældende hold

3. Området
Generelt
Du kan se et oversigtskort ved at følge dette link: Adresse

Omklædning
Før og efter træning samt i forbindelse med kampe benyttes omklædningsrum 2, 3, 5 og for pigernes/kvindernes tilfælde omklædning 4.

Huset
Klubben har adgang til at låne "Huset" til forskellige arrangementer (afslutninger, forældremøder etc). Mere information om "Huset" findes her: KFUM huset

Cafeen
Cafeen laver ugentlig middagsmad for et mindre beløb, og de tilbyder også mad ved herrernes 1. holds kampe. Man kan ligeledes købe alt fra kaffe til toast når cafeen er åben. Cafeen ligger i KFUMs hovedhus.

4. Træning
De enkelte hold i klubben er tildelt en træningstid. Træningstiderne kan du finde på forsiden. Der arbejdes på, at man kan se de enkelte holds træningstider på holdsiderne.

5. Materialer
Tøj til holdet
Til træning benytter de fleste hold eget tøj.
Den enkelte spiller skal selv købe kampsæt (trøje, shorts og sokker). Nogle hold klarer kamptøj-indkøb ved hjælp af en sponsor.

Alle klubbens hold benytter kampsæt fra 'SportyMe' - se link på forsiden
"Bestil dit spillertøj lige her".

Bolde, veste, toppe, etc.
De enkelte hold har 1 sæt bolde til rådighed.

6. Nye spillere
Klubben er som udgangspunkt åben for alle nye spillere. Det er normal kutyme at lade nye spillere træne med et par gange, før end at de skal indmeldes i klubben. Ønsker man at melde sig ind i KFUMs Boldklub, så kan man gøre det på følgende side: Indmeldelse i KFUM

7. Kampklar
Kampklar lever på to forskellige platforme på web via Mit DBU samt i "Fodbold" App'en, og er helt gratis at bruge. I KFUM anbefaler vi samtlige spillere/forældre at bruge Kampklar, da du får mulighed for at;

  • Tilmelde dig/dit barn til kamp og træning
  • Få dit eget personlige overblik over dit/dit barns/dine børns aktiviteter
  • Byde ind på opgaver omkring holdet
  • Få adresseliste på holdet
  • Eksportere aktiviteter via iCal til din egen kalender

Vil du vide mere om Kampklar? Så følg dette link: https://www.dbu.dk/klubservice/it-tilbud/kampklar-styrker-holdet/

8. Møder
Bestyrelsen holder 8-10 bestyrelsesmøder om året.
Der afholdes møder i børne- og ungdomsafdelingen et par gange om året for holdets trænere/ledere, og det er vigtigt at deltage i disse møder, da det er i dette forum at input til træningstider, materialer mv. indhentes. Det er også her, at der er mulighed for at få en fælles snak om forhold i klubben generelt med andre trænere og ledere. 
Klubben opfordrer til at de enkelte hold afholder et forældremøde op til sæsonstart.

9. Pædofili
Klubbens pædofilipolitik er beskrevet på følgende side: Pædofilipolitik

10. Forældre
Vi ser meget gerne at forældre til børn i klubben engagerer sig i deres børn og ligeså i KFUMs Boldklub. Vi tilstræber, at vi op til hver sæsonstart afholder et forældremøde, hvor vi anbefaler, at man som forælder deltager.

De 10 forældre bud

  1. Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det
  2. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille
  3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere
  4. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende
  5. Respekter dommerens beslutninger - se på dommeren som en vejleder
  6. Skab god stemning ved kampene – byd fx. udeholdets forældre på kaffe
  7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet
  8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke
  9. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn
  10. Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold - ikke dig!

Er der informationer, som du eller dit barn ønsker svar på, kan du rette henvendelse til den administrative leder.

 

Luk