Menu

Referat af bestyrelsesmøde (1)

image
Peter Svendsen
27. februar 2024 kl. 10:14

Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub.

Onsdag den 14. februar 2024 kl. 17.30 

Deltagere: Abdinasir Ismail, Asbjørn Wulff Helge, Casper Glenbo, Emil Lavard Munksgaard, Peter Svendsen.

Afbud: Thomas Sørensen.        

Referent: Peter.

0. Præmisser for bestyrelsesmødet

Bestyrelsesmødet skal tage halvanden time. Bestyrelsen foretager en grundig behandling af de udvalgte punkter på dagsordenen, som tiden tillader. Ikke behandlede punkter tages op på senere bestyrelsesmøder eller behandles på anden vis.

1. Generalforsamling mandag den 18. marts 2024

Bestyrelsen vil foreslå valg af Malene Elm Pedersen som afløser for Emil Munksgaard, som ikke ønsker genvalg som Administrativ leder. Bestyrelsen vil foreslå Flemming Gutheil som dirigent. Malene og Flemming har indvilget i valgene.

2. Fodboldudvalget

A. DBU København

KFUM ønsker at deltage i DBU-initiativet, ”Get Movin´”. Formålet er kønslig ligestilling og at tiltrække flere piger til KFUM. Hvis vi kommer med i DBU´s initiativ, kan vi lettere komme med i et kommunalt projekt om pigefodbold. Det bliver blandt andre unge kvindelige ledere, der skal præsentere KFUM i arbejdet med kommunen Hvis vi kommer i betragtning, vil vi modtage midler til løn på 100.000 kr. pr. år i tre år

B. DGI/DIF foreningspulje

KFUM vil søge puljen om tilskud på omkring 30.000 kr. Beløbet skal bruges til rekruttering og annoncering gennem sociale medier.

C. Førsteholdene – Herrer – Damer

Førsteholdene ønsker en behandler. Bestyrelsen er positiv. Trænertruppen på herresenior står for koordinering og hyring af fysioterapeut/massør.

D. Jægerspris

Sommerlejren forventes ikke færdig til sommeren 2024. Der er stor efterspørgsel på Jægerspristure. Også fra Senior – til glæde for bestyrelsen.  

E. Sponsorudvalg

Der er genetableret et sponsorudvalg; Tommy Rønning, Christian Reenberg og Nicolai Mikkelsen.  

Udvalget vil sælge bandereklamer. De sender ud til nuværende indehavere af bandereklamer. Der skal etableres aktiviteter for sponsorer.

F. Vaskeordning

Bestyrelsen overvejer fremtiden vedrørende vask.

3. Træningstider vinter: 2024/2025

Bestyrelsen fastsætter KFUMs ønsker for de kommende vintre. Thomas og Peter arbejder på at få ønskerne opfyldt fra kommunens side.  

4. Sager til opfølgning

Man kan lægge dokumenter i KlubOffice. Men det kan være en udfordring med tildelte rettigheder. Ikke alle skal have adgang til alt. Emil får tjek på tildeling af rettigheder. Der skal ryddes op. Peter og Emil finder ud af, hvem der skal have adgang til hvad.

5. Medlemsudvikling

Medlemsantallet har været konstant siden seneste bestyrelsesmøde.

6. Administrationsudvalget

A. Svar til medlemmer og andre

Det fungerer godt med at svare gennem Facebook.

B. Administrationen og hjemmesiden

Administrationen har lært at sætte stof på hjemmesiden

C. Økonomikursus

Administrationen har tilmeldt sig økonomikursus i KlubOffice-regi.

D. Informationsskærme

Emil får det til at fungere. Der mangler strømstik til det ekstra udstyr, der skal understøtte skærmen i hall’en. Det er nødvendigt med tilkøb af separat båndbredde til VEO-kameraer.

7. Aktivitetsudvalget

A. Møde i et udvidet udvalg i begyndelsen af året om jubilæet

Der er en del gamle KFUMere, der har idéer og som gerne vil hjælpe.

Ungdom: Kim A., Pølle, Makker. Der er planer om Sneakers cup + hoppborg fra FCK.

Reception: Der skal afholdes reception før opvisningskampen. Der vil blive inviteret; DBU København: Ledere, ansatte og klubber under DBU København samt politikere fra Borgerrepræsentationen.

Opvisningskamp: Johnny Larsen er primus motor. Der vil komme 20 legender til KFUM, som skal spille mod KFUMere over 40 år (Kim de Fries, PC og Sap. Står for KFUMs hold). Der skal købes tøj til kampen.

Fest om aftenen: Abdi, Glenbo og Nykker. KFUM deler udgifter til telt med et andet arrangement. Der skal skaffes DJ + evt. band

B. U11 Drenge skal til Gøteborg

Drengene skal til stævne i Sverige i starten af maj måned. Der vil deltage 13 spillere og tre ledere. Turen støttes af tilskud fra Vennerne og fra Sponsor 500

8. Eventuel

 

Næste møde: Generalforsamling mandag den 18. marts 2024 kl. 19.00.

Luk