Kedeligt nyt om KFUM og Skat - KFUM tilknytter advokatbistand
Kedeligt nyt om KFUM og Skat – KFUM tilknytter advokatbistand
Som bekendt har Skat flyttet omkostningsgodtgørelser for en række trænere over til skattepligtig løn vedrørende perioden 2019 til 2022. Skat har aktuelt fulgt sagen op ved at udsende bødeforlæg til nogle af disse trænere samt til KFUM. Af hensyn til den videre sagsbehandling er bødeforlæggets størrelse fortroligt. Skat er i øvrigt i gang med at gennemgå økonomien i en lang række klubber.
KFUM finder disse bødeforlæg helt urimelige. Vi har derfor engageret en dygtig skatteadvokat (H), som skal varetage interesserne for såvel KFUM som for trænerne.
Vi vil bede Skat om et eller flere møder med Skats sagsbehandlere, hvor vi kan uddybe vores opfattelse af sagen. Vi forventer, at møderne bliver afviklet i august 2024.
Vi vil informere nærmere og indkalde til medlemsmøde, når vi ved mere.
KFUMs Boldklub
Bestyrelsen