KFUM Centralforeningens historie
Begyndelsen / Formålet / Den første ledelse
KFUM Centralforeningen blev stiftet den 16. september 1878.
Det skete i forbindelse med afholdelse af et møde i Indre missions Københavnsafdeling –
hvor i alt 31 personer brød ud og dannede den nye forening.
Foreningens første formand blev pastor Vilhelm Schousboe, som i modsætning til Indre
Mission ønskede at fokusere mere på ungdommen. Derfor ville man arrangere oplysende
foredrag og kurser for unge mennesker – og faktisk hed foreningen fra start
”YNGLINGEFORENINGEN I KØBENHAVN”, men det ændrede navn til det nuværende
kort tid efter. Foreningen var fra start inspireret af det engelske YMCA (Young Mens
Christian Association), der formelt var blevet stiftet i London af George Williams i 1844.
I året 1884 trådte foreningen ind i det nystiftede verdensforbund YMCA, uden dog på det
tidspunkt at være enig i verdensforbundets grundsætning, ”Pariser-basis”. Man blev derfor
simpelthen smidt ud igen – og blev først endegyldigt medlem af verdensforbundet i 1899.
Imidlertid var der op gennem årene blevet dannet adskillige overbygnings-KFUM-
organisationer i Danmark, således f.eks. KFUM- & K i Danmark”, hvilket gjorde, at
Verdensforbundet bad danskerne om kun at have et medlem i verdensforbundet. KFUM
Centralforeningen trådte derfor ud af det direkte medlemskab i år 1982, og meldte sig
samtidig ind i KFUMs Idrætsforbund.
Det teologiske grundlag for KFUMs (og for KFUKs) arbejde blev i vid udstrækning lagt af
bevægelsens første generalsekretær Olfert Ricard (1872-1929). Han anså det som
KFUMs opgave at forstå og hjælpe, så ungdommen kunne udvikle sig til gode kristne
mennesker og gode borgere. Hermed grundlagde han bevægelsens fokus på at tolke
evangeliet ind i unge menneskers eksistens – ud fra deres problemstillinger.
Foreningsrådet:
For at hindre, at nazisterne under anden verdenskrig kunne overtage midler i KFUM
Centralforeningen blev det vedtaget på en generalforsamling i 1939 at oprette et såkaldt
FORENINGRÅD, der fik til opgave at sikre KFUM Centralforeningens fortsatte eksistens.
Rådet var selvsupplerende, det vil sige at hvis et medlem udgik, så udpegede de
resterende selv et nyt medlem. Særligt formålsparagraffen og opløsningsparagraffen
skulle beskyttes – og det blev indføjet i lovteksten, at kun ved vedtagelse af dette
foreningsråd kunne der ske ændringer i disse 2 paragraffer. Biskoppen over København
var født medlem og formand for Rådet. Heldigvis har der ikke været brug for Rådets
indblanding i KFUM Centralforeningens normale drift – og Rådet blev i 1980 nedlagt.
Ud af KFUM (og KFUK, der var stiftet i 1883) voksede mange forskellige foreninger og
organisationer. Her kan blandt andre nævnes KFUMs Soldatermission (1889), KFUM-
spejderne (1910), KFUMs Idrætsforbund i Danmark (1918 – i dag: KFUM Idræt) og for
vores egen forenings vedkommende Boldklubben(fodbold), Atletikklubben (Ben Hur),
Tennisklubben, Håndboldklubben, Parkdrengekoret (- i dag. Det Danske Drengekor),
KFUM Sangerne (i dag: Det Danske Kammerkor) og 2 KFUM-spejdergrupper (Borg-
gruppen og Bispebjerg-gruppen på Nøkkerosevej) samt Minisporten, Badmintonklubben
og Bordtennisklubben. Tidligere var KFUMs Svømme- og gymnastikklub også en del af
KFUM Centralforeningen, den er nu en del af Hovedstadens Svømmeklub.
Faciliteter / ejendomme / anlæg m.v.: Borgen i Rosenborggade/Gothersgade,
Idrætsanlægget i Emdrup / Sommerlejren i Jægerspris / Huset på Nøkkerosevej /
Hjortekærgrunden.
For at drive KFUM-arbejdet måtte man naturligvis have nogle faciliteter.
Til at begynde med brugte man kirkerummene og andre lejede lokaler.
Borgen:
Først i starten af 1900-tallet påbegynder man etableringen af egne faciliteter. KFUM-
borgen bliver den første, beliggende på hjørnet af Gothersgade, Tornebuskegade og
Rosenborggade (ikke langt fra Nørreport station). Særligt bygningen i Rosenborggade (nr.
15-17) bør nævnes her, idet selve bygningen er fredet. Den er tegnet af arkitekt Henning
Hansen og fremstår den dag i dag, som da den blev bygget i årene 1915-1917. KFUM
Centralforeningen ejede denne bygning frem til 1975, hvor man solgte hele komplekset til
Københavns Universitet. KFUMs logo og navn fremstår fortsat på den fredede bygning
over indgangsdøren!
Idrætsanlægget i Emdrup inklusive klubhusbygningen:
I 1919 købte KFUM Centralforeningen et større areal i Emdrup af Københavns Kommune,
blandt andet til brug for foreningens medlemmer som en slags Sommerhave, og ikke
mindst til brug for foreningens blomstrende medlemmer i de forskellige idrætsgrene,
primært de udendørs dyrkede, atletik, fodbold, tennis- og kricketspillere, der alle før måtte
tage til takke med Fælledparkens arealer sammen med en hel del andre foreninger. Det
købte areal var på i alt 122.500 kvadratalen (sv.t 48.000 m²) og kostede i alt 129.000 kr.
I marts samme år købte man en brugt militærbarak (den såkaldte røde pavillon) for 4.000
kr. – grunden blev nivelleret og barakken opstillet som stedets første klubhus med
omklædnings- og badefaciliteter. I 1920 købtes yderligere et stykke jord, således at arealet
stort set svarer til det, vi kender i dag. Anlægget blev beplantet og for i alt 380.000 kr.
drænet i de næste par år – og stod klar til Fodboldafdelingens første turneringskamp på
arealet den 17.august 1923.
Atletikstadion stod færdigt i 1925 – og året efter i 1926 stod hele anlægget klar til indvielse
den 3. juli 1927. Sommerparken og idrætsanlægget blev herefter taget i brug af alle KFUM
Centralforeningens medlemmer.
I 1943 blev den nuværende omklædnings- og facilitetsbygning opført, tegnet af arkitekt
Arne Jacobsen – og indviet under deltagelse af kronprins Frederik og Kronprinsesse
Ingrid.
Årene gik, og i årene op gennem 1970erne måtte man indse, at det ikke økonomisk var
muligt at drive et sådant anlæg på privat basis, hvorfor man solgte hele anlægget til
Københavns Kommune, der pr. 1.januar 1980 overtog driften. Prisen for overdragelsen
blev sat til 1 krone, tillagt at kommunen sikrede opførelse af en idrætshal. Primært til brug
for håndbold til i alt 4,5 mio. kr., hvoraf KFUM Centralforeningen skulle erlægge de 1,5
mio. kr. Et væsentligt vilkår i aftalen var, at KFUM Centralforeningens forskellige
idrætsafdelinger blev sikret en fortrinsaftale om benyttelsen af de forskellige aktiviteter,
såfremt man kunne belægge arealerne med det til enhver tid fastlagte antal personer, som
kommunen bestemte år for år. Den aftale er fortsat er gældende.
Anlæggets udendørs faciliteter bestod således af 3 fodboldbaner og først 4, siden 8
tennisbaner, Endelig har der i mange år været en spejderhytte i det sydvestlige hjørne.
I 2023 blev etableret 2 padelbaner ved siden af tennisbanerne, samt 2 beachbaner ovre
på den anden side af stien til Dyssegårdsparken. Samme år blev en af fodboldbanerne
omlagt til en kunstgræsbane.
Tennishallen med 2 indendørsbaner:Tennishallen blev bygget i 2022 og benyttes/drives alene af KFUM Tennis, der selv har
finansieret byggeriet.
Emdrup Kirke i Emdrupparken (den såkaldte Barakkirke):
I takt med den almindelige vækst i befolkningsmængden, var der i starten af 1940erne
vokset et behov for at etablere en ny kirke i området, hvilket resulterede i opførelsen af
Barakkirken, der blev indviet i 1946. Den virkede som sognekirke i Emdrup Sogn frem til
1961. Senere blev klokketårnet nedtaget, og Parkdrengekoret, nu Det Danske Drengekor
overtog bygningen. Senere rykkede KFUM’s bordtennisspillere ind i bygningen og i dag er
bygningen indrettet med fitnessudstyr m.v. til brug for KFUM Centralforeningens forskellige
idrætsmedlemmer.
Huset på Nøkkerosevej:
Villaen på Nøkkerosevej 25 blev opført i år 1940 og den var indrettet til præstebolig for
præsten i Emdrup Kirke. Efter nedlæggelsen af kirken i Emdrupparken blev huset solgt
som almindelig privatbolig – og købt tilbage til KFUM Centralforeningen i 1982 til brug som
Foreningshus til benyttelse af alle Centralforeningens forskellige klubber og afdelinger –
Ejendommen indeholder foruden fuld kælder, en stueetage med køkken, toilet stort
opholdsrum samt et mindre værelse. På førstesalen er indrettet 4 rum, der benyttes som
møderum. Endvidere et stort toilet og baderum.
Sommerlejren i Jægerspris:
Danmarks hyggeligste og bedst beliggende lejr, midt i naturskønne omgivelser ned til
Roskilde Fjord og med Jægerspris slotshegn som nærmeste nabo blev bygget af KFUM
Centralforeningen tilbage i årene1908/1909, og den indeholder blandt andet mulighed for
op til 64 overnattende gæster, fordelt på 2 større sovesale, hver med 24 køjesenge, 6
dobbeltværelser, to værelser over køkkenet, en stor spisesal, en stor pejsestue samt
køkkenfaciliteter og et par tønder land rundt omkring med boldbaner m.m. Lejren lejes ud
til fremmede og benyttes derudover flittigt til ungdomsmedlemmerne i de forskellige
foreninger og afdelinger i KFUM Centralforeningen.
En stor del af sommerlejren nedbrændte i januar 2022 og restaureret i efteråret 2024.
Hjortekærgrunden:
I år 1913 skænkede en privatperson Godsejer J. Hage, tidligere medlem af rigsdagen for
partiet Højre, tidligere militærmand fra krigen i 1864 og ridder af Dannebrog et større
stykke jord med træbevoksning - et areal på i alt ca. 13.000 m² på Dybendalsvej i Lyngby
ned mod Mølleåen til KFUM Centralforeningen.
Et areal, som godsejeren overdrog til KFUM Centralforeningen primært til brug for
spejderarbejdet.
I en avisartikel fra Lyngby Ugeavis i udtaler godsejeren: ”Jeg har med største glæde set
arbejdet udvikle sig i KFUM-Divisionen, og vil glædeligt støtte op om dette arbejde med
denne donation. Jeg glæder mig til i fremtiden at have spejdere rendende så tæt på min
egen beliggenhed”.
Grundarealet har de seneste mange år ikke været benyttet ret meget, og da hele grunden
er fredet er det ikke muligt at etablere alternative aktiviteter, hvorfor den ligger nærmest
ubenyttet hen. Ingen har gennem de seneste snart 40-50 år ytret ønske om ar overtage
grunden. KFUM Centralforeningens hovedbestyrelse har gjort flere forsøg siden 2001 på
at få Lyngby-Tårbæk kommune til at overtage grunden til den offentlige ejendomsværdi.
Kommunen har afslået hver gang – og grunden ligger derfor stadigvæk som KFUM
Centralforeningens ejendom.
Forfattet af Vagn Christensen
Inspirationskilder til denne artikel:
- Google og Wikipedia
- Månedsblad for KFUM
- Medlemsbladet for KFUM Centralforeningen, København
- Emdrup grundejerforenings bog: ”Et åndehul i Storbyen”.
- Bogen ”Drengeliv i KFUM”, særligt afsnittet om KFUM-bevægelsens tilblivelse.
- Diverse dokumenter fra Kontorarkiverne
