Referat af ekstraordinær generalforsamling - Juni 2024
KFUMs Boldklub – Ekstraordinær generalforsamling – Mandag den 3. juni 2024
Referat
På den ordinære generalforsamling, mandag den 18. marts 2024 var regnskabet for 2023 ikke underskrevet af revisor eller bestyrelse (dagsordenens punkt c.), da processen var blevet forsinket på grund af sygdom. Generalforsamlingen vedtog at genoptage generalforsamlingen (i form af en ekstraordinær generalforsamling), når regnskabet for det foregående regnskabsår var underskrevet. Regnskabet er nu underskrevet af alle parter. Samtlige regnskabstal fra fremlæggelsen på den ordinære generalforsamling er uændrede.
Dagsorden:
a. Valg af dirigent.
c. Behandling af revideret regnskab for det foregående regnskabsår.
a) Valg af dirigent.
Flemming Gutheil (herefter dirigenten) vælges til dirigent.
Dirigenten konstaterer, at den ekstraordinære generalforsamling er lovligt indvarslet.
c) Behandling af revideret regnskab for det foregående regnskabsår.
Peter Svendsen gennemgår årets hovedtal
Peter beklager, at Boldklubbens regnskab for 2023 ikke var underskrevet forud for den ordinære generalforsamling.
Herefter giver Peter følgende opdatering over bestyrelsens arbejde med økonomistyring.
Opfølgning på den ordinære generalforsamling
- Årsrapporten var ikke underskrevet af bestyrelsen eller af revisor, da Årsrapporten var forsinket på grund af sygdom
- Den kom fra revisoren dagen efter den ordinære generalforsamling
- Nu er Årsrapporten færdigrevideret og underskrevet
- Tallene blev fremlagt på den ordinære generalforsamling og er ikke ændret
- Der var et underskud på 267.857 kr. i 2023
- Resultatet skal forbedres på længere sigt
Skøn vedrørende 2024
- Med den nuværende udvikling på værdipapirer, vil vi i 2024 få et budgetteret overskud på 100.000 kr.
- På længere sigt er dette ikke tilfredsstillende
Forbedring af den fremtidige drift:
- Vi har haft udgifter til tillægskontrakter, som er ved at udløbe
- Tillægskontrakterne blev indgået for at trænere m.fl., der havde overskud til ekstraarbejde for KFUM, kunne arbejde sig ud af den gæld til Skat, som trænerne havde oparbejdet gennem manglende skattebetalinger af indtægter, der var erhvervet i KFUM
- I 2023 havde vi udgifter til tillægskontrakter på 190.000 kr.
- I 2024 budgetterer vi med udgifter til tillægskontrakter på 150.000 kr.
- I 2025 har vi ikke længere udgifter til tillægskontrakter
Repræsentationsudgifter:
- Vi vil bruge færre penge til fortæring mv. i fremtiden
- Vi vil yde færre penge til holdmøder, afslutninger mv. i fremtiden
Baneleje:
- Vi er i gang med at afbooke alle de banetider, som vi overhovedet kan undvære
Medlemsfremgang:
- Vi vil følge op på hvilke udgifter, der resulterer i medlemsfremgang
- Vi vil have mere for pengene i form af flere medlemmer, der hvor vi bruger penge
Kontingentsatser følger prisudviklingen:
- Vi vil fortsat have gavn af, at kontingentsatserne, vedtægtsmæssigt, bliver reguleret i takt med inflationen
Budgetopfølgning:
- Vi har brugt mange kræfter på at skifte system til økonomistyring
- Vi har skiftet fra Klubmodul til DBUs, KlubOffice
- Skiftet er nu på plads
- Dette gør det muligt med en bedre budgetopfølgning
Problemer vedrørende økonomistyring:
- Københavns Kommune forlanger Årsrapport i en skabelon, der er udfærdiget af kommunen
- Skabelonen svarer ikke til den information, som er nødvendig for at styre KFUMs økonomi
- Det vil sige, at der skal foretages en ”mapping” fra KFUMs kontering til kommunens skabelon.
- Dette er et problem både for bestyrelsen og for medlemmer af KFUM.
- Det er et problem for de medlemmer, der ønsker at blive demokratisk inddraget i KFUMs økonomi på generalforsamlinger
- DBU Københavns formandsklub har møde og oplæg om økonomi, transparens, tillid, demokrati, inddragelse mv.
- Mødet finder sted mandag den 10. juni 2024
Gennemgang af Årsrapporten
- Revisoren har foretaget en ”blank” påtegning uden anmærkninger.
- Årsregnskabet er aflangt i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne for støtte til folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune og i overensstemmelse med foreningens vedtægter
- Årsrapporten indeholder en omtale af foreningens aktiviteter, navn, hjemsted, formål, medlemsudvikling, medarbejdere og resultatfordeling
Formuesammensætning:
- Peter uddeler en oversigt over formuesammensætning pr. 3. juni 2024
- Formuen er på godt 5.900.000 kr.
- KFUM arvede i 2020-21 8.600.000 kr.
- Udviklingen er utilfredsstillende
- Tabet skyldes i hovedsagen et kurstab i 2022 på omkring 2.500.000 kr.
- Det er bestyrelsens mål, at den arvede formue, på langt sigt, skal stige i takt med inflationen
Den ekstraordinære generalforsamlings kommentarer til regnskabet
Thomas Sørensen
Thomas nævner, at Boldklubben blandt andet har brugt penge på renovering af saunaen, køb af instrumenter til Styrkeslottet og til hardware til videooptagelse af kampe mv.
Vagn Christensen
Vagn fremhæver, at bestyrelsen burde have iværksat besparelser, da aktiemarkedet oplevede store kursfald. Vagn havde ønsket et driftsoverskud på omkring 400.000 kr.
Vagn overvejer et forslag til den kommende generalforsamling. Forslaget går ud på, at generalforsamlinger skal godkende bestyrelsens årlige budgetter. Vagn ønsker, at formueforvaltningen fratages bestyrelsen og overgives til betalte formueforvaltere.
Poul Damgaard
Poul påpeger, at man ikke kan bebrejde bestyrelsen de store kursfald på aktier i 2022, da kursfaldet ramte ”alle” aktier og ”hele” verden.
Poul foreslår, at bestyrelsen i højere grad lytter til markedsforventninger og tilpasser aktieporteføljen til forventninger. Det vil sige, købe på købsanbefalinger og sælge på salgsanbefalinger.
Peter Svendsen
Peter finder det vigtigt at skelne mellem Boldklubbens drift og kursudviklinger. Bestyrelsen satser på det driftsmæssige blandt andet gennem besparelser og styrkelse af den budgetmæssige opfølgning.
Peter forklarer, at det ikke er bestyrelsens politik at være særlig aktiv i aktiemarkedet. Peter begrunder dette valg med, at når en aktie, eksempelvis, er prissat på børsen til en kurs på f.eks. 300 kr. pr. aktie, så er denne kurs et resultat af en ligevægtskurs, fastsat af udbud og efterspørgsel – bestemt af markedet – det vil sige af en lang række, hovedsalig, professionelle kapitalforvaltere. Hvis markedet bestemmer en ligevægtskurs på 300 kr. pr. aktie, giver det ingen mening, at KFUMs bestyrelse ”gætter” på en fremtidig kursstigning eller et fremtidigt kursfald, der ligger ud over de generelle kursændringer i markedet. Peter peger på, at det er forbundet med omkostninger at handle aktier og på, at bankøkonomer og forskningsresultater fastslår, at det er forbundet med tab, hvis enkeltinvestorer forsøger at ”slå markedet” gennem salg og køb af aktier.
Poul Damgaard
Poul fastholder, at der vil være gevinster ved at være mere aktiv i markedet.
Poul ønsker ikke, at formueforvaltningen fratages bestyrelsen.
Vagn Christensen
Vagn spørger, om der er en passende fordeling af bestyrelsesressourcer, fordelt på Boldklubbens almindelige drift, på den ene side, og formueforvaltning på den anden side. Vagn efterlyser, at svar fra Peter suppleres med svar fra andre bestyrelsesmedlemmer.
Asbjørn Helge
Asbjørn svarer Vagn, at bestyrelsen har en god fordeling af tid til administration, øvrige aktiviteter, fodboldledelse og formueforvaltning.
Asbjørn fremhæver, at Vagn har præsenteret idéen om at fratage bestyrelsen formueforvaltningen på medlemsmødet i forbindelse med arven. På mødet var der tilslutning til, at bestyrelsen foretager formueforvaltningen.
Abdinasir Ismail
Abdinasir svarer Vagn, at bestyrelsesarbejdet er godt struktureret og opdelt i fodboldledelse, administration og øvrige (sociale) aktiviteter.
Thomas Sørensen
Thomas advarer mod at pålægge bestyrelsen for snærende bånd.
Formanden takker Flemming Gutheil
Tak for at du tog dig tid til at lede generalforsamlingen igen i år. Tak for indsatsen til Flemming
Dirigenten lukker generalforsamlingen
Flemming Gutheil lukker generalforsamlingen.
___
Dato / 2024 Dato / 2024
_____________________________ ______________________________
Peter Svendsen, referent Flemming Gutheil, dirigent