Referat af bestyrelsesmøde

eferat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub.
Onsdag den 26. februar 2025 kl. 17.30
Deltagere: Abdinasir Ismail, Andreas Hill-Madsen, Malene Elm Pedersen, Peter Svendsen, Sebastian Boelskov Meyer, Thomas Sort og Thomas Sørensen.
Afbud:
Referent: Peter.
0. Præmisser for bestyrelsesmødet
Bestyrelsesmødet skal tage halvanden time. Bestyrelsen foretager en grundig behandling af de udvalgte punkter på dagsordenen, som tiden tillader. Ikke behandlede punkter tages op på senere bestyrelsesmøder eller behandles på anden vis.
1. Generalforsamling mandag den 17. marts 2025
Bestyrelsen vil bede Flemming Gutheil om at være dirigent på generalforsamlingen.
Der har været en del afgang fra dameholdet. Studerende, der kun har en kort tilknytning til KFUM, kan være negativt påvirket af, at kontingentsatserne i nogle andre klubber er levere end kontingentsatsen i KFUM. Bestyrelsen vil derfor foreslå en kontingentrabat på 50 procent til studerende spillere i Seniorfodbold. Ordningen gælder selvfølgelig både herresenior og damesenior.
2. Revisorernes årsrapport
Revisorerne blev færdige med årets rapport dagen før bestyrelsesmødet. Resultatet blev negativt med 378.479 kr. Bestyrelsen vil forbedre resultatet i de kommende år.
Resultatet skyldes blandt andet udgifter i forbindelse med Boldklubbens jubilæum, tillægskontrakter til trænere, der er kommet i klemme i forhold til Skat, stigende udgifter til baneleje, faldende tilskud fra Københavns Kommune og advokatomkostninger. En del af nævnte udgifter vil bortfalde i de kommende år.
På den positive side trækker stigende kontingentindtægter, udbytter og positive reguleringer på værdipapirbeholdningen.
Egenkapitalen var ved årets udgang knap 5 (fem) mio. kr.
3. Fodboldudvalget
A. Ny fodboldleder og et styrket fodboldudvalg
Bestyrelsen har suppleret sig med Sebastian Boelskov Meyer som fodboldleder. Fodboldudvalget er styrket med Thomas Sort og Andreas Hill-Madsen som begge har tilbudt at støtte fodboldlederens arbejde. Der er aftalt en overordnet arbejdsdeling, hvor Sebastian har hovedfokus på børne- og ungdomsfodbold. Sebastian vil satse på mere synlig ledelse i forhold til KFUMs ledere og trænere. Thomas vil arbejde mest med Seniorfodbold. Andreas vil blandt andet beskæftige sig med KFUMs elektroniske platforme, herunder KFUMs hjemmeside.
B. DBU Københavns Børneklub
KFUM er i proces mod at blive optaget i Børneklubben. Vi skal dokumentere, at vi lever op til de krav, som DBU stiller for optagelse. Deltagelsen vil betyde, at KFUM vil få opbakning fra lokalunionen til at fremme børnefodbold i KFUM. KFUM holder et opfølgende møde med DBU København, mandag den 3. marts 2025. Fra KFUMs side deltager fodboldlederen og Søren Vesterbæk og fra DBU deltager projektleder, Laura Milsø Stephensen.
C. Fodboldklub på Lundehusskolen
Skolen er ved at etablere fodboldklub på skolen. Det er skolens ønske, at børn på skolen skal tilbydes forskellige idrætsaktiviteter på skolens faciliteter. Fodboldlederen og Søren har været til møde på Tagensbo Skole vedrørende et eventuelt samarbejde med Lundehusskolen. På mødet deltog skolerepræsentanter, klubledere fra forskellige foreninger, embedsmænd fra kommunale forvaltninger og DBU København. Der er ikke fastlagt et eventuelt samarbejde med skolen. Sebastian roser Søren Vesterbæk for Sørens arbejde.
D. Drivhuset – Fritidshjem
KFUM har fået værdifuld kontakt til Drivhuset, som er et fritidshjem i forbindelse med Holbergskolen. To kvinder fra KFUMs damehold – Sofie Tornøe og Freja Jensen – tilbyder at træne piger fra Drivhuset. Det vil dreje sig om piger mellem 6 og 7 år. Det er et rigtig godt initiativ, da vi mangler medlemmer blandt små piger.
E. Seniorfodbold
Sebastian har fået et godt indtryk af stemningen i truppen med de to bedste herrehold. Også 3. senior er godt på vej til den kommende sæson. Kim Andreassen og Thomas Sort har påtaget sig at træne og lede holdet igen i år.
Der er trænere til forårssæsonen og der arbejdes med yderligere forstærkning på trænerfronten frem mod efterårssæsonen.
Dameholdet har haft en del afgang efter efterårssæsonen. Nogle spillere, der er studerende, finder kontingentsatsen for høj.
F. DBU’s Fodboldskole i KFUM
Den meget succesfulde fodboldskole afholdes igen i år i KFUM. Der er allerede 130 tilmeldte børn og der er 8 børn på venteliste.
4. Administrationsudvalget
Arbejdet fungerer fint i udvalget. Udvalget har udført et stort arbejde med fastlæggelse af forårets kampe.
5. Møde med holdledere. Børne- og ungdomsfodbold
Aktivitetsudvalget arbejder frem mod møder med holdlederne. Møderne skal holdes på hverdage. Holdlederne skal informeres om mulighederne for tilskud og praktisk hjælp til fodboldrejser, Jægersprislejren, KFUM Centralforeningens foreningshus mv.
6. Aktivitetsudvalget
A. Børge Hansen Cup
Udvalget er ved at planlægge årets Børge Hansen Cup. Mindeturneringen har høj prioritet for bestyrelsen.
B. Ture til Jægersprislejren
KFUM har tre hold på vej til weekendture til Jægersprislejren som optakt til forårssæsonen. Og der planlægges med en weekendtur til Sverige for endnu et hold.
7. KFUM Centralforeningen
A. Lokaler i Emdrupparken
Centralforeningen er blevet enige med kommunen om prisen på 60.000 kr. pr. år. CF ønsker ikke at Holbergskolen må benytte depotrummet ved hallen, når det er Centralforeningen, der lejer depotrummet af kommunen. CF mener ikke, at Café Parken skal reguleres efter reglerne i erhvervslejeloven. Centralforeningen mener i øvrigt, at lokalerne skal opdateres inden lejemålet.
B. Centralforeningens Sommerlejr i Jægerspris
Lejren er nu fuldt renoveret og i drift efter branden for nogle år siden. Ud over forsikringssummen har renoveringen kostet Centralforeningen omkring 1,5 mio. kr. Lejren er forbedret gennem etablering af jordvarme.
C. Nye kræfter i Centralforeningen
Centralforeningen holder generalforsamling torsdag den 6. marts 2025 kl. 19.15 i Huset, Nøkkerosevej 25. Vibeke Schmidt stiller op til posten som kasserer som efterfølger for Jens Risum, der efter årtiers indsats i hovedbestyrelsen ønsker at trække sig tilbage. Boldklubben vil gerne sige tak til Jens Risum for årtiers indsats i KFUMs tjeneste.
Centralforeningen har fået ny forretningsfører. Eva Maria Christensen er nu forretningsfører for CF.
8. Medlemsudvikling
Siden det seneste bestyrelsesmøde i december 2024 har Boldklubben haft en nettonedgang i antal aktive medlemmer på 19 medlemmer. Nedgangen skyldes i høj grad nedgang i gruppe 6 (U18, U19 og Seniorfodbold).
9. Sager til opfølgning
Det er ikke muligt at samle ledere om børn til sommerlejr på Jægersprislejren i år. Administrationen aflyser bookningen til KFUM Centralforeningen.
10. Eventuelt
A. Leverandør af tøj mv. til KFUM
Vi har skiftet leverandør.
B. Spisning efter bestyrelsesmøder
Bestyrelsen har i nogle år spist under bestyrelsesmøderne. I fremtiden vil vi spise efter bestyrelsesmøderne.
Næste møde: Generalforsamling mandag den 17. marts 2025.
Sager til opfølgning
Sag |
Indledt |
Afsluttes |
Ansvarlig |
|
|
|
|