Menu

Hollandstur med U15 piger i påskeferien

image
21. april 2015 kl. 11:04
Atten U15 piger var af sted i Påsken på deres første udenlandsturnering: Hollands Cup i Almere, en forstad 25 km nord for Amsterdam

Det var en kort og intens 4-dagstur, som bød på sol, god fodbold og masser af hygge.

Forud for turen ydede pigerne en stort indsats med omdeling af reklamer og lignende aktiviteter. Det blev i alt til et klækkeligt bidrag til holdets kassebeholdning.

Tidligt fredag morgen (meeeget tidligt) kørte vi afsted mod Almere, sammen med to drengehold, fra henholdsvis Hellebæk og Slagelse.

Vi havde regnet med at pigerne ville sove/slumre det meste af turen, men humøret i bussen var højt hele vejen derhen.

Begejstringen blev dog ikke delt af chaufføren, som sad og knurrede for sig selv.

Vi blev indkvarteret på et handelsgymnasium 15 minutters gang fra Almeres centrum. Efter aftenmaden, var pigerne hurtig til at finde ny venner bland de 500-800 unge, som også boede på skolen.

Første kamp om lørdagen startede først kl. 12. Så vi udnyttede formiddagen til et hurtig besøge til Almeres imponerende handelsstrøg.  På halvanden time blev det power-shoppet og det var tydeligt, at pigerne sagtens havde kunnet bruge et par timer mere. Men vi var kommet for at spille bold, så vi blev hentet af bussen og kørt til anlægget.

Vi spillede 4 kampe. Vandt to, tabte en og spillede en lige. Tilfredsstillende resultat og der var mange gode detaljer. Om aftenen troede vi igen, lidt naivt, at pigerne ville være trætte og hurtigt falde til ro...

Søndag vandt vi vores første to kampe. Kvartfinalen blev en tæt og fysisk affære som endte 1-1 efter en flot fælles indsats, hvor vi formåede at indhente et stærkt Hollandsk hold. Desværre tabte vi straffesparks runden i god Engelsk stil.

Kampen om bronze blev nok vores flotteste kamp i turnering med gode pasninger og sikker boldføring. Resultatet blev en velfortjent 3-0 sejr til KFUM.

Efter en forsinket præmie overrækkelse, skyndte vi os til togstationen. Vi havde jo aftalt, at vi skulle ind til Amsterdam for at spise.

Pigerne var trætte og sultne, og træneren og lederen var noget i tvivl om det var besværet værd at tag ind til byen. Det var jo påske søndag og vi var bange for at alt var lukket og byen død som en sild.

Men Amsterdam var alt andet end død. Der var et imponerende hav af mennesker og en fantastisk festlig stemning. Vi fandt en hyggelig italiensk restaurant, som heldigvis kunne tålmodigt huse 18 højrøstet piger og to lettede voksne.

Dejlig aften fyldt med indtryk og en god afslutning på et lang dag.

Pigerne kom sent i seng og skulle tidligt op for at pakke og rydde op, så vi kunne køre hjem.

Vi burde nu være blevet klogere, men vi troede alligevel, at det ville blive en rolig tur. Det bliv mest 'rolig' i svensk forstand.

Hellebæk drengene sad helt vejen hjem på - skødet af vores piger - og det var ikke pga. af pladsmangel. Ved færgeoverfarten var vi sikker på, at chaufføren ville hoppe i havet.

Dog formåede han nogenlunde at bevare fatning og køre os hjem til Emdrup. Vi ankom endda lidt tidligere end forventet.

Alt i alt en fantastisk tur, som både socialt og fodboldmæssigt var en succes.

En stor tak til forældrene for lånt af jeres skønne piger, som I kan være mere end stolte af.

Tak fra Jens, Mette og Ronald.

Hilsner Ronald.

Luk