Menu

KFUM vandt over B1908s divisionsreserver

image
Vagn Christensen
03. maj 2015 kl. 21:43
Vandt 3-2

undefined undefined

Kampen set af Henrik Mouritsen
Refereret af Vagn Christensen

Dato, tid og sted: Lørdag den 2. maj 2015 kl. 13.00 i Emdrupparken

Kamp: KFUM - B1908

Resultat: 3-2 (2-1)(1-1)

Målscoringer: 0-1, 1-1(Jakob Skaaning), 2-1(Malte larsen) 3-1(Nicolaj Rosendal), 3-2.

 

KFUMs Holsopstilling: Kasper Sort - Mikkel Hansen - Kasper Hansen - Jakob Skaaning - Malte Larsen - Asbjørn Helge - Mikkel Madsen - Frederik Baarts - Nicolaj Rosendal - Peter Rønning - David Bresemann - Christoffer Olsen - Niklas Mellerup - Christian Bendsen.

 

KFUM vandt over B1908s divisionsreserver.

Vandt 3-2.

En livlig kamp med hele 5 mål på det solbeskinnede stadionanlæg i Emdrupparken, lørdag eftermiddag endte heldigvis med en sejr til de lokale fra KFUM – trods det faktum, at gæsterne havde bragt sig foran 1-0, og lidt senere havde en stor chance for at bringe sig yderligere foran.

Heldigt for KFUMerne, at chancen her ikke blev udnyttet af B1908erne, for ellers havde kampen sikkert fået et andet udfald end tilfældet nu blev. KFUMerne vågnede op – og da dommerens slutfløjt lød efter godt 90 minutters spil, stod der 3-2 på lystavlen til de lokale, uden at målcifrene ellers taler om spænding til det sidste.

Gæstenes reduceringsmål til 2-3 faldt nemlig først i dommerens overtid – og betød kun at KFUM altså "kun" vandt kampen med 3-2 i stedet for de 3-1, stillingen ellers havde været det sidste stykke tid i anden halvleg.

Dagens bedste KFUM-præstation blev ydet af Frederik Baarts, der helt fortjent efter kampen blev hædret med modtagelsen af holdets Fidus-Elg.

 

KFUM spiller igen allerede på onsdag den 6. maj kl. 19 på Rådvadsvej, denne gang i DBUpokalen mod FFV (Fodbold For Vennner, hedder modstanderklubben) og næste turneringskamp i Københavnsserien er på lørdag den 9. maj kl. 15.30, hvor holdet drager til Bornholm for at spille mod Rønne.

 

Luk