U15 piger lærer om at spise rigtigt ”Før, under og efter træning”, for at optimere træning/kamp!
Camilla (Nanna’s mor) fra ”Måltidet” tog initiativ til at fortælle os om vigtigheden af sund kost når man træner. Pigerne havde forinden fået udleveret en folder om emnet.
Vi mødtes tirsdag aften d. 22/9 i ”Huset” efter træning, hvor pigerne blev fordelt i 5 grupper, hvor hver gruppe lavede et ”mellemmåltid” og derefter præsenterede retten for os andre.
Vi spiste grøntsager + dip, tun-mousse i grov-pitabrød, lakse-mousse på ristet rugbrød, banan-pandekager med skyr + frugt og frugtsalat.
Alt smagte dejligt, og vi havde en sjov aften med engagerede og kreative piger!
Stor TAK til Camilla for den aften, som forhåbentlig kan hjælpe pigerne til at lave sig nogle sunde mellemmåltider!