Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub Onsdag den 16. december 2015 kl. 19.00
Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub.
Onsdag den 16. december 2015 kl. 19.00
Deltagere: Bo de Fries, Jørgen Rønning, Mette Amtoft Frandsen, Peter Svendsen, Sigrid Fonsdal, Stig Bertelsen, Stine Trampe Broch og Thomas Sørensen.
Afbud: David Bresemann, Magnus Pihl og Per Kjeldsholm.
Referent: Peter.
1. Orientering fra kassereren
Peter orienterer om det forventede årsresultat. Resultatet forventes at blive positivt på et niveau omkring 30.000 kr. Sammenholdt med et budgetteret underskud på 50.000 kr. er der tale om en væsentlig forbedring. Det er i hovedsagen stigende sponsorindtægter, der har forbedret resultatet. Gennem de seneste år er der realiseret besparelser i form af, at de enkelte afdelinger selv skal købe kampdragter samt gennem egenfinansiering af afdelingernes afslutningsarrangementer, pokaler mv.
Der rejses enkelte spørgsmål vedrørende større budgetafvigelser; udgifter til dommere fra DBU København er 20.000 kr. mindre end budgetteret, mens leje til KFUM Centralforeningen for Huset, Nøkkerosevej 25 og Jægersprislejren er 41.000 kr. højere end budgetteret. Peter lover at undersøge disse budgetafvigelser nærmere. Fra og med år 2015 har bestyrelsen opgjort bøder til DBU København særskilt. Bøderne udgør 24.000 kr. for året 2015. Bestyrelsen finder denne udgift urimelig høj. Stine lover at gøre en indsats med at følge op i de afdelinger, der idømmes bøder. Stine vil bede Karin Nielsen, fra Boldklubbens kontor om en oversigt over bødetakster for de forskellige forseelser. De enkelte afdelinger skal gøres bekendt med disse takster.
2. Budget 2016
Peter gennemgår et udkast til budget for år 2016. Budgettet skal endeligt vedtages på bestyrelsesmødet, torsdag den 4. februar 2016. Udkastet udviser et underskud på knap 40.000 kr. I budgetudkastet for år 2016 budgetteres med stigende udgifter på godt 62.000 kr. sammenholdt med år 2015. Der er budgetteret med stigende udgifter til DBU København, træneruddannelse samt til administrativ hjælp.
Sigrid og Stine peger på behovet for permanente, årlige udgifter til en person, der kan hjælpe med det fodboldfaglige i Børnefodbold. Boldklubben vil i årene 2016 og 2017 få hjælp vedrørende Børnefodbold og Ungdomsfodbold fra en konsulent fra DBU København.
3. Meddelelser
A. Vinterjakker til Boldklubbens trænere
Thomas har suppleret mængden af trænerjakker. Stine har uddelt jakker til de trænere, der manglede jakker.
B. Lions Cup
Mette fortæller, at der foreløbig er tilmeldt 4 hold til Lions Cup, der foregår i Kalundborg i pinsen 2016.
4. Kampklar
Mette og Sigrid arrangerer kursus for ledere og trænere i samarbejde med Brian Molberg fra DBU København. Kurset bliver afholdt i KFUM torsdag den 14. januar 2016 i KFUM. Der er foreløbig 12 tilmeldte deltagere. Mette vil kontakte resterende ledere og trænere med henblik på at øge deltagerantallet. Inden kurset vil Peter kontakte Brian Molberg med henblik på at få alle Boldklubbens ledere og trænere oprettet og tilknyttet den relevante afdeling og det relevante hold.
5. Sommerlejr 2016
Peter har været lejrchef i 2014 og i 2015. Peter har ikke fri fra arbejde i sommerlejrperioden i år 2016. Sigrid vil kontakte ledere i Børnefodbold med henblik på at finde en afløser for Peter.
6. Målsætninger
Peter gennemgår udviklingen i de kvantitative målsætninger siden det seneste bestyrelsesmøde i slutningen af oktober 2015. Medlemstallet har ligget ret konstant siden oktober. Der har dog været en nettotilbagegang på 9 aktive medlemmer. Dette er tilfredsstillende, da det må anses for sandsynligt, at tilgangen af medlemmer, i hovedsagen, vil ske i sommerhalvåret. Sigrid og Mette finder, at de nuværende målsætninger er urealistiske på kort sigt. Målsætningerne skal fastholdes på langt sigt, men skal suppleres med målsætninger, der er realistiske på kort sigt. Med henblik på at formulere nævnte kortsigtede målsætninger, vil bestyrelsen holde et målsætningsseminar, lørdag den 5. marts 2016.
Sigrid peger i øvrigt på, at en medlemsmæssig fremgang i Børnefodbold vil kræve flere økonomiske ressourcer til Børnefodbold.
Bo, som, ud over bestyrelsesarbejdet i Boldklubben, også er leder af Minisport under KFUM Centralforeningen, har holdt møde med Mathias Breum og Mikkel Toke, henholdsvis projektleder og administrativ leder vedrørende Boldklubbens projekt med rekruttering af medlemmer til U6 og U7, drenge og piger. Bo vil, i det kommende år deltage i træningen for U6 og U7 på søndage i KFUM. Bo vil indbyde deltagere i Minisport til søndagstræningen og vil tage trænere fra Minisport med til fodboldtræningen med U6 og U7.
7. Fodboldudvalget
8. Kriterier for valg af trænere
Jørgen fortæller om fodboldudvalgets arbejde. Udvalget har holdt møde mandag den 9. november 2015. Fodboldudvalget arbejder med emnerne: Den Røde Tråd, kriterier for valg af trænere, trænerfolder, målmandstrænerkursus samt emner til deltagelse i DBUs B1 trænerkursus. Der bliver holdt træner og lederfest i KFUM lørdag den 23. januar 2016. Som optakt til festen vil Den Røde Tråd blive introduceret. Stine inviterer trænere og ledere til arrangementet.
9. Kommunikation
Punktet blev udskudt.
10. Eventuelt
Thomas nævner, at Thomas skal undersøge, om Boldklubben har kandidater, der kan repræsentere Boldklubben i Husudvalget vedrørende KFUMs Centralforeningens hus, Nøkkerosevej 25.
Næste bestyrelsesmøde.
Torsdag den 4. februar 2016
Sager til opfølgning
Sag træningsoversigt |
Indledt |
Afsluttes |
Ansvarlig
|
Kampklar |
August 2015 |
Januar 2016 |
Mette, Sigrid, Stine og Peter |
Træner- lederfest |
August 2015 |
Januar 2016 |
|
Sommerlejr 2016 |
August 2015 |
Februar 2016 |
Sigrid |
Inspirationsaften for trænere i Børnefodbold |
September 2014 |
Februar 2016 |
Fodbold-udvalget |
Lions Cup 2016 |
Oktober 2014 |
Februar 2016 |
Mette og Stine |
Bødetakster til ledere og trænere |
December 2015 |
Februar 2016 |
Stine |
Målsætningsseminar |
December 2015 |
Marts 2016 |
Fodbold-udvalget |
Kriterier for valg af trænere |
Maj 2015 |
April 2016 |
Fodbold-udvalget |
Projekt U6 og U7 |
December 2015 |
April 2016 |
Bo, Thomas og Peter |
Dommerklub |
Oktober 2015 |
Juni 2016 |
Jørgen |
Velkommen til nye trænere |
Juni 2015 |
Oktober 2016 |
Fodbold-udvalget |
Kommunikation. Strategi |
Juni 2013 |
December 2016 |
Stine + Udvalg |