1. Herresenior tabte træningskamp mod HUI
1. Herresenior nærmer sig forårspremieren mod FB.
Lørdag mødte holdet HUI og blev slået 4-2 efter at have ført 2-1 ved pausen, på mål af Tommy Rønning og Tobias Rossen. Holdet leverede vel kun de sidste 25 minutter af første halvleg, resten var noget møg. Holdet fik to røde kort, et til Anders Hornbæk og et til Kasper Hansen. I dagens anledning havde man dog lavet en aftale om, at man kunne sætte en ny spiller ind ved et rødt kort, så man spillede kampen færdig 11v11.
Efter kampen fortalte Jesper Mathiesen: Jeg er slet ikke tilfreds med denne kamp. Efter at pilen har peget i den rigtige retning de sidste uger, må vi sige, at der stadig er meget at arbejde med i spillet. Isoleret set på denne kamp, var vores opbygningsspil ikke godt nok, boldomgangen var simpelthen for dårlig og vi lavede for mange opspilsfejl. Ikke nok med det, var vores genpres ikke eksisterende, specielt efter pausen var det rigtig skidt. Det betød, at vi kom i unødige store problemer.