Menu

Jesper Mathiesens sidste sæson med førsteholdet i KFUMs Boldklub

image
07. januar 2017 kl. 11:09

I sommeren 2015 tiltrådte Jesper Mathiesen som træner for klubbens Københavnsseriehold for en toårig periode indtil sommer 2017. Jesper har haft mange overvejelser med sig selv, om han har ønsket at forlænge sin kontrakt fra sommer 2017, da han er glad for trænerjobbet i KFUMs Boldklub. Grundet flere faktorer, har Jesper valgt ikke at ønske forlængelse efter sommer 2017. Dette er bl.a. på grund af, at han gerne vil følge sin søn i hans fodbold mere end i dag, som også spiller på højt plan. Jesper har derfor prioriteret at stoppe som "holdtræner" for en periode for at få tid til andre ting.

 

Jesper og hans assistenttræner "Michi", har siden deres ankomst til klubben haft stor fokus på at videreudvikle holdet via boldbesiddende og offensivt fodbold. Jesper har igennem tiden i KFUM formået at flytte førsteholdet på herresiden et skridt videre. Han er meget vellidt blandt spillerne i truppen.

 

Der skal fra spillertruppen og KFUMs Boldklub lyde en stor tak til samarbejdet med Jesper, som fortsætter indtil sommer 2017, hvor målet fortsat er at rykke truppen yderligere og samtidig sikre eksistensen i KS.

 

KFUM er derfor i fuld gang med at finde en træner, der kan overtage og videreudvikle førsteholdet.

 

David Bresemann Jakobsen

Seniorleder

KFUMs Boldklub

Luk