Costa Brava Cup 16.-21. okt. 2016 for U16 drenge (årgang 2001)
I september måned 2015 blev besluttet, at vi skulle en tur til udlandet og valget faldt på Costa Brava Cup i Spanien.
Det blev besluttet at begynde på at tjene penge til turen så hurtigt som muligt, så deltagerprisen kunne holdes på et niveau, så alle drenge havde mulighed for at deltage.
I stort set et helt år har drengene arbejdet på at tjene penge. De har bl.a. solgt julelodder, slået græs et par steder bl.a. hos Knud, som er en af de gode ”gamle” KFUM’ere, lavet fysisk hårdt arbejde ved at fjerne Bo de Vries terrasse samt gå med flyers for forskellige selskaber.
Ud over at have arbejdet selv har klubben også støttet efter klubbens rejsepolitik. Disse midler kommer primært fra Sponsor 500 lodder- så tak til jer, der har støttes os ad den vej.
Endelig oprandt så søndag den 16.10., hvor vi skulle mødes i lufthavnen kl. 19 for at flyve til Barcelona. 20 glade, overstadige og forventningsfulde fodboldspillere og 6 ledere samt en lillebror skulle nu af sted.
Flyveturen gik ganske godt – enkelte af drengene havde ikke fløjet før og nogle kunne ikke huske, hvornår de sidst havde været ude at flyve. Hvor var jeg glad for, at jeg ikke var en del af kabinepersonalet i flyet med alle de overstadige fodboldspillere – der var nemlig også andre hold med samme fly og alle i højt humør.
Vi skulle bo i Santa Susanna, som ligger ca. 1 time og 15 min kørsel fra Barcelona.
Vi kom til hotellet kl. 1.40 ca., hvor vi var så heldige, at der var sørget for lidt mad til os. Der var forholdsvis roligt kl. 3.45.
Når man er så tæt på Barcelona, skal man da til Camp Nou. Vi havde gennem vores rejsearrangør booket en tur til Barcelona og Camp Nou. Dette blev muligt gennem ”KFUMs Venner”, der gav økonomisk støtte til denne tur. Så stor tak til ”Vennerne” fra alle os omkring U16.
Vores tur til Barcelona og Camp Nou var blevet booket til kl. 9.30 om mandagen, hvilket ikke faldt i god jord, da vi jo kom meget sent i seng.
Der var 27 trætte personer, der satte sig i bussen, men det blev hurtigt glemt. Det var en stor oplevelse at gå rundt på selve muséet,komme ind på stadion og tæt på banen, hvor alle de store stjerner løber rundt. Selvfølgelig skulle man også en tur i Barcelona shoppen J.
Der var også tid til en tur på Ramblaen, hvor drengene havde fået nok af lederne for en stund og selv gik rundt i byen – må sige at jeg først havde det helt roligt igen, da jeg havde talt 20 drenge i bussen inden vi skulle hjem.
Om aftenen var der åbningsceremoni med forskellige happenings.
Der var to ting, drengene især var aktive omkring. Det ene var at skråle med for fuld hals da ”Det er et yndigt land” blev spillet. Det andet var et nummer med nogle dansere, hvor man var i tvivl om pigerne havde nok tøj på…
Vi var så heldige at være kommet i en gruppe med 6 hold, så vi skulle spille mindst 5 kampe. Drengene satte også stor pris på, at ingen af vores kamp lå om formiddagen, så vi kunne sove længe alle dage.
Tirsdag skulle vi spille de første 3 kampe. Vi var i pulje med et hold fra Grønland, et hold fra Kokkedal og 3 jyske hold.
Den første kamp var mod det grønlandske hold. Vi kom forholdsvis hurtigt foran 1-0, men der gik kun 2 min så havde grønlænderne udlignet. Heldigvis får vi et straffespark sidst i 1. halvleg og kan holde pause foran 2-1. Anden halvleg gik lidt bedre og vi endte med at vinde 5-1. Drengene var imponerede over den grønlandske målmand, der lavede flere fiberredninger og spillede hele kampen uden målmandshandsker.
Den næste kamp var mod Team Øst Vendsyssel, som spiller i Mesterrækken – niveauet over os. Det blev en tæt kamp, hvor begge hold kæmpede bravt. Vores drenge spillede ikke op til deres bedste, men kampen endte 0-0, så vi var meget tilfredse med resultatet
Den sidste kamp var mod Nivå- Kokkedal, de spiller normalt i række 3. Den kamp vandt drengene 2-1, men var under pres til sidst. Heldigvis holdt resultatet, og vi kunne overnatte på første pladsen i puljen.
Vi boede på et dejligt hotel sammen med mange andre fodboldspillere. På vores gang boede der U13-15 piger fra B1908 – må sige jeg var glad for at være leder for vores drenge, der var noget mere rolige. Ja, hvem skulle have troet det!
Da vi kom hjem fra kampene hoppede trænere og drenge i poolen inden aftensmaden. FCK spillede Champions League kamp mod Leicester, så den skulle også ses.
Onsdag skulle så de afgørende kampe spilles.
Enkelte af drengen havde meget ømme lårmuskler, så fysioterapeuten var nødt til at finde et eller andet sted, hvor hun kunne blødgøre noget muskulatur inden kampstart, så spillerne kunne løbe.
Den første kamp vandt vi forholdsvis let over Svenstrup– uden at spille prangende. Nu manglede kun Aulum, der normalt spiller i Elite Vest 2. I den kamp skulle vi have uafgjort for at være sikre på at komme videre i A-slutspillet.
I den første kamp blev Liban tacklet på anklen og fik et åbent sår, der var 3 cm lang og gabte godt en cm. Han ville ikke med på lazarettet, fordi han ville spille næste kamp. Han blev klistret lidt sammen og måtte love at gå med på lazarettet efterfølgende.
Kampen mod Aulum blev aldrig en velspillet kamp. 11-mands banen var meget lille, så der var megen trængsel på banen. Aulum kommer foran 1-0, men trænerne bliver ved med at opmuntre drengene på banen. Endelig kommer forløsningen da Baftijari scorer til 1-1. Alle var helt op at køre. Både trænere og udskiftere løber ind på banen og der hoppes og danses over hele KFUM-linjen. Nu skal den bare holde hjem. Det var nu meget godt at Liban endte med at spille, for han nåede lige en bold på målstregen i et ellers tomt mål...
Endelig fløjter dommeren kampen af og vi er i A-slutspillet og skal spille kvartfinale torsdag. Vores spil har ikke været prangende og alligevel er vi nået dertil.
Efter kampen tog Liban og jeg til Lazarettet. Vi endte med at blive kørt til hospitalet i ambulance og med udrykning. Ved ankomst blev Liban sat i en kørestol og kørt ind på hospitalet (han havde spillet en hel fodboldkamp med såret!) - dette ville aldrig være sket i Danmark.
Han blev syet med 3 sting og var efterfølgende fast besluttet på at spille kvartfinalen.
Torsdag var vi alle meget spændte til kampstart. Vi skulle møde Bagsværd, der i Danmark lå til oprykning til Elite Øst fra Mesterrækken.
Fra start af var der tænding på kampen. Bagsværd drengene var os fysisk overlegne, og jeg tror at vores drenge var lidt overtændte. De var også lidt påvirkede af, at Liban ikke kunne være med grundet mange smerter i sin syede ankel.
Vi er under stort pres, men har også vores muligheder. Desværre scorer Bagsværd på en misforståelse mellem vores målmand og forsvarsspiller. Vores drenge blev ved med at tro på det og kæmpede bravt. Der var mange chancer i begge ender, men begge målmænd diskede op med klasseredninger. Det var en spændende kamp med masser af nerve og også inkluderede en lille slåskamp 💪🏻💪🏻💪🏻.
Desværre fik vi ikke scoret og tabte derfor kampen 1-0.
Det var nogle lidt sure og mutte drenge vi fik med hjem på hotellet den dag.
Som trøst fik drengene tilbudt en ekstra tur ind til Barcelona, men det endte med at nogle af lederne tog til Barcelona. Trænerne, jeg og drengene tog i stedet en tur på McDonalds. Resten af dagen blev der hygget på hotellet eller i poolen. Der var en kunstbane ikke så langt fra hotellet og trænerne tog drengene med derhen for at spille lidt fodbold. Pludselig står der en meget sur vagtmand foran dem. Tager bolden og sparken den langt pokker i vold. Ingen forstår noget, men til sidst finder de ud af, at banen er privat, så de må forlade banen og gå hjem igen.
Senere på dagen finder vi ud af at det var Bagsværd, der endte med at vinde hele turneringen og det hjalp lidt på den kedelige følelse efter nederlaget tidligere på dagen.
Fredag skulle vi rejse hjem igen. Hele turen fra Santa Susanna til lufthavnen i Barcelona sad drengene og sang og hyggede sig.
Hjemturen var lidt mere rolig end udrejsen, da vi nok var det eneste fodboldhold på flyet.
Fredag aften kl. 20 var vi hjemme igen.
Alle deltagere er enige om, at det var en fantastisk tur.
Drengene er alle klar igen til næste år, men lederne er ikke så afklarede.
Ikke fordi turen i sig selv har været hård, men mere alt det arbejde, der ligger forud…
Må sige, at det er en fornøjelse at rejse med disse drenge. De er gode til at overholde de aftaler, der bliver lavet. Er gode til at være sammen på kryds og tværs samt passer på hinanden.
Vi ledere tror, at denne tur har rystet drengene mere sammen på tværs af skoler og bydele.
Så tak til drengene fra os ledere!
Sigrid
