Årgang 1998 takker af!
24 x U19-spillere takker af efter mange fantastiske år i KFUM.
Jeg overtog holdet i 2006 efter en mor, hvis barn hellere ville spille håndbold. I løbet af de næste 5 år havde drengene mange forskellige trænere og ikke alle var lige imponerende. I 2011 fik de Tulle som træner også begyndte de at spille fodbold. Tulle lærte dem alt om teknik og hans indstilling til drengene var fantastisk.
Vi har i lavet rigtig mange ting gennem de sidste mange år: Ture til Forbundsmesterskaberne, Jægerspris, Kerteminde Cup, diverse stævner, både indendørs og udendørs, fællesmiddag både i kfum og hos mig, overnatning hos mig. Vi har i det hele taget lavet utrolig mange ting sammen, gennem de sidste 11 år. Jeg tror heller ikke der er mange hold, som kører direkte på McDonalds efter en kamp i ført spillertøj.
I 2012 besluttede vi os for at rejse til San Marino Cup og der skulle samles penge ind til den dyre tur. Betingelsen var at ALLE på holdet skulle med. Så det blev til mange timer på et trykkeri, vagt ved ironman-løb i Charlottenlund, Pink Power Cup i KFUM. 17 spillere, 2 forældre og Tulle og jeg tog afsted til Italien med jer. Det var en fantastisk tur!
Efter et par år som Tulle som træner, besluttede han at drosle ned på træningen pga studier og vi fik fat i Jacob Frandsen, som gerne ville overtage træningen. Med sine knap 2 meter i højden om der en helt anden tone ind på holdet. Frandsen var ambitiøs og ville noget med holdet. Han ville dog kun arbejde som træner, hvis Tulle også ville fortsætte. Tulle og Frandsen dannede makkerpar. Suverænt makkerpar.Men det var svært for dem at få jer til at holde fokus samtidig med at I startede i 1.G. Det kan alle trænere vist tale med om.
Men Tulle og Frandsen tog en dyb indånding og bar over med dem. Til gengæld så rygtes det på Gammel Hellerup og Aurehøj, at vi havde det ret fedt på holdet og så kom der pludselig rigtig mange nye til træning. Men slaskesheden var over holdet og derfor indførte Frandsen bødekassen… For sent til træning, for sent til kamp, lån af benskinner, gule kort for brug af ord til dommer og så videre og så videre. U19-holdet vælter sig i en bøde-formue. Men det hjalp faktisk på disciplinen på holdet. Der er ikke ret mange, som kommer for sent mere til kamp. Det med at glemme støvler, benskinner, hårbånd….det holder nok aldrig op.
U19-drenge er et sjovt hold: De kan spille som en pose lort, men de kan også spille på elite-niveau, når det ellers passer dem. Rigtig mange gange har jeg set både Tulle og Frandsen være skide hamrende stolte af dem og få gange frustreret.
Tak til KFUM, som har fundet sig i, at jeg altid fortæller, at vi er det fedeste hold hernede og som har hjulpet holdet med materialer og spillertøj og at nogle af mine spillere får lov til at være her uden at betale kontingent.
Nu bliver det spændende at se hvor mange som kommer op i Senior.
Med venlig hilsen
Stine (holdleder for årgang 98 i 11 år.)