Erik Jørgensen: 17/4 1934 – 22/3 2019
Erik Jørgensen: 17/4 1934 – 22/3 2019
Det var med sorg vi modtog budskabet om, at Erik Jørgensen er død i en alder af 84 år.
Med Eriks bortgang, har klubben mistet endnu en af de spillere, der var
med i klubbens ”storhedstid” i slutningen af1950’erne og starten af 1960’erne.
Erik opnåede at spille på divisionsholdet i hele 169 kampe, herunder som fast mand
på holdet det år (1958) vi spillede i 1. division. Endvidere optrådte Erik ialt 19
gange på Fodbold-ALLIANCENs hold – og var en enkelt gang udtaget son reserve
til det danske B-landshold.
Erik var gennem hele sit liv et trofast, hyggeligt, rart og værdsat medlem af klubben,
de senere år dog kun som fredags-motionist-badmintonspiller!
Mange er vi ”gamle”, der med Eriks bortgang har mistet en god ven – og vi vil savne
ham og hans særlige form for humor – aldrig for stum til en frisk bemærkning!
Erik bisættes fra Gladsaxe Kirke fredag den 29.marts kl. 12, hvor sikkert mange af hans
kammerater fra klubben vil tage afsked og mindes mange gode fællesstunder.
ÆRE VÆRE ERIK’s MINDE!
På vegne af de øvrige ”gamle”,
Vagn Christensen