Menu

KFUM satser på pigefodbold

image Fra Pigeraketten 2017
Peter Svendsen
06. september 2021 kl. 19:22

Pigeraketten kommer til KFUM

Tirsdag den 7. september 2021 kl. 13.00 til 16.00 kommer Holbergskolens mindste piger til bold og sjov i KFUM. Kom forbi og få en god oplevelse!

DBU og KFUM arrangerer Pigeraketten for Holbergskolens indskoling. Vi forventer omkring 100 piger til en god eftermiddag i KFUM. Tak til skoleleder på Holbergskolen, Sune Schnack Rasmussen for et positivt samarbejde. KFUM stiller med den absolutte A-kæde på instruktørsiden. Der møder 11 instruktører, der er klar til at give de mange piger en god oplevelse. Der er 3 instruktører, der ”til daglig” er trænere i KFUMs gruppe 1 (U6, U7 og U8), der er 4 instruktører, der spiller på KFUMs damesenior og der er 4 instruktører, der læser idræt på Københavns Universitet. Tak til Morten Gents for at formidle kontakter til studerende på Idræt. Og tak til alle instruktører for at bruge en eftermiddag på at promovere bold for piger.

Dagens ledes af en DBU-instruktør og af Amanda My, der er fodboldgruppeleder for gruppe 1 og i øvrigt også læser idræt. Vi håber, at en masse nye fodboldpiger vil få interesse for at spille bold i KFUM.  

Luk